DAG dukkemageruddannelse


Du har i Dukkebutikken mulighed for at blive uddannet dukkemager med diplom fra DAG (Doll Artisan Guild), den anerkendte organisation for dukkemagere fra hele verden. DAG har hjemsted i USA og afholder hvert år flere internationale festivaler med konkurrencer m. m., også i Europa.


Dukkemageruddannelsen består af flere trin, hvor du som det første melder dig ind i DAG. Medlemskabet inkluderer abonnement på det digitale blad Dolls Beautiful med spændende og smukt illustrerede artikler om dukker. 


På det første trin i dukkmageruddannelsen lærer du de grundlæggende teknikker og færdigheder i fremstilling af porcelænsdukker, og du modtager efter gennemført kursusrække certifikat som DAG certificeret dukkemager (Certified Doll Artisan) på den klassiske Apprentice linje, eller som DAG certificeret moderne dukkemager (Certified Modern Doll Artist) på den moderne Beautiful Doll linje.


Hvis du ønsker at fortsætte din uddannelse, skal du gennemføre en prøve (DAG Profiency Exam, DAPE), hvorefter du kan deltage på specialkurser, som fører frem til grad af Master of Dollmaking. Her lærer du mere avancerede teknikker for at give dine reproduktioner et endnu bedre udtryk og autentisk udseende. For at opnå titlen Master of Dollmaking skal du stille op i en international konkurrence med andre dukkemagere og få bedømt din dukke af et dommerpanel. Dukken skal opnå et vist antal points, for at du kan modtage titlen.


Se billedet herunder om de forskellige trin på uddannelsen til dukkemager på stadig mere avanceret niveau.


Majbrit Muzs er uddannet i DAG systemet, hvor hun har diplom som Grand Master of Dollmaking (GMDM). Hun er godkendt Instructor samt seniordommer ved DAG´s internationale konkurrencer.


Find mere information om DAG uddannelsen via dette link om DAG dukkmageruddannelse, på www.dollsbeautiful.com/the-path-to-titles, eller spørg Majbrit Muzs i Dukkebutikken.



KLASSISK ELLER MODERNE DUKKEMAGER?



Doll Artisan Guild (DAG) dukkmageruddannelsen kan som nævnt gennemføres på enten den klassiske linje (Apprentice) eller den moderne linje (Beautiful Doll).


Se mere om de to linjer her:


Klassisk linje (Apprentice)


Moderne linje (Beautiful Doll)